Workshop 27. august 2020

Workshop

Vi har forsøgsvis afsat juni og august måned som dage med workshops, hvor vi ikke holder klubmøder med fotokonkurrencer, da mange er på ferie. Derfor besluttede vi på disse dage at gå i detaljer med brug af kameraer og forsøge at få nye vinkler og andet fokus på vores billeder – hjælpe hinanden på vej frem.

Vi startede med at se forskellige billeder, der belyste, hvor forskelligt billeder tager sig ud, når der ændres på baggrund (klar/sløret), ændrer fokus (dybdeoplevelse) samt ændrer i kontrast/farver (dramatik).

Efter kommentering af billeder og forskelle gik vi ud for at tage billeder i Kulturcentrets have – og afprøve forskellige vinkler og billedfokus i praksis.

Billederne – som vises her – blev efterfølgende gennemgået (inden redigering), og vi drøftede nogle af de forskelle, der var fra de enkelte optagelser.

Der blev også tid til lidt socialt samvær – vi nød kaffe og kage og fik en hyggelig sludder.