Udstilling på Taastrup Bibliotek i 2021

Udstilling på Taastrup Bibliotek

Høje Taastrup Seniorfotoklub udstillede på Taastrup Bibliotek i ugerne 38 og 39 i 2021.

Vi havde fået stillet en rumdeler til rådighed med reoler og brochureholdere samt plakater med oplysninger, billede og informationer om udstillingens indhold.

Bibliotekets plakat om fotoklubbens udstilling omgivet af 2 billeder fra rumdeleren:

      

I år havde vi kombineret vores udstilling med en konkurrence, hvor de besøgende havde mulighed for at stemme på deres favoritbillede og deltage i konkurrencen om at vinde sit favoritbillede indsat i passepartout.

Til formålet havde vi selv lavet 3-fløjede foldere, som fortalte om vores arbejde og aktiviteter i fotoklubben, samt flyers med reglerne for deltagelse i vores konkurrence. De blev uddelt til biblioteker og kulturhuse i lokalområdet og de nærliggende kommuner.

Udstillingen blev også annonceret i Taastrup Lokalavis, Høje Taastrup Aktivitetskalender og Bibliotekets hjemmeside med aktiviteter. 

Vi satte 48 billeder op – vi må nok sande, at det antal er for mange billeder i en rumdeler med 3 rum til rådighed på Taastrup Bibliotek eller et forkert sted at udstille – det må vi evaluere på til senere udstillinger.

Efter udstillingsperiodens udløb måtte vi desværre sande, at resultatet ikke målte sig med det arbejde og den indsats, vi havde lagt i udstillingen.

Konkurrencen, som vi virkelig – på grund af coronasituationen – havde sat vores lid til – slog ikke igennem. 2 borgere havde stemt på et billede – dem trak vi lod imellem. Vi fik lov at tage et billede af vinderen med sit favoritbillede – det har vi fået tilladelse til at bringe i vores årlige fotobog.

I bund og grund handler det måske om at involvere alle fotoklubbens medlemmer i de aktiviteter, som vi beslutter at gennemføre. Det er en fælles beslutning.

Som bestyrelse ligger vi ikke inde med de vises sten, men er valgt på grund af vores interesse for at fotografere og villige til at påtage opgaver, som er forbundet med en bestyrelses opgaver.

En bestyrelses opgaver er både administrative og ledende – hvad vil medlemmerne?

Derfor sætter vi vores lid til, at medlemmer af Fotoklubben fremadrettet medvirker i de aktiviteter, som fotoklubben beslutter at deltage i, og vil deltage med de kompetencer, mål og ønsker de har.

Det vil medvirke til, at vi får en engageret og fotoklub.